"Nyt fra nær og fjern..."




DANSKE FRAGTMÆND KØBER THEMSEN TRANSPORT
Skrevet 01-06-11 af Heidi Kofod Andersen
 

Danske Fragtmænd har købt Themsen Transport A/S pr. 1. juni 2011.

Efter 15 år i branchen har ejer Steffen Themsen valgt, at sælge sin virksomhed til Danske Fragtmænd.

Steffen Themsen udtaler; "Efter mange overvejelser har jeg valgt denne løsning for, at kunne tilbyde mine kunder en større pakke af kompetencer indenfor transport og lager. Alle bekendt, er Danske Fragtmænd en kæmpe spiller på det danke marked og sammenholdt med deres ønske om, at udvide i Nordsjælland har valget nu ikke været så svært".

Steffen Themsen vil fortsætte i firmaet som direktør, alt vil køre videre som det altid har gjort og kunderne vil ikke komme til at mærke den store forskel ud over, at der nu kan tilbydes langt flere transport- og lager løsninger. Dog vil lagret i Hundested blive lukket ned, da der ikke længere er behov for at have dette. Hallerne i Hundested vil blive solgt eller udlejet.


NYKÅREDE HALSNÆSMESTRE I THEMSEN TRØJER
Skrevet 07-01-11 af Heidi Kofod Andersen
 

Themsen Transport A/S har i år sponseret et hold drenge ved  Halsnæs mesterskaberne der blev spillet i Hundested Hallen mellem jul og nytår.

Drengene stillede op i A-rækken for U-12 drenge, spillede nogle rigtig flotte kampe og sluttede på en flot 1. plads.

Til daglig spiller drengene i FCN, men stillede i denne turnering op under navnet "Themsen Transport A/S - Team Mini´s & Co".

Holdet bestod af; Magnus Kofod Andersen, Calle Marco Dahl, Mads Bagger, Marcus Emil Göstasson, Mathias Jørgensen og Casper Rytter Rasmussen.


Vi ønsker drengene tillykke med titlen som Halsnæsmestre 2011.



AAA
® RATING
Skrevet 06-12-10 af Heidi Kofod Andersen
 

Vi er stolte af - igen i år - at have opnået den højeste kreditværdighed efter Soliditets kreditvurderingsskala AAA.

Et sundhedstegn i en lang og kritisk periode.

I år er bare 4,3% af de regnskabspligtige selskaber i Danmark er kommet gennem nåleøjet og har fået de 3 Aér.

Ratingen er tildelt virksomheder med en meget solid økonomi og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.

AAA 2010



SLISKERÆS - THEMSEN LASTBIL KÅRET TIL FLOTTESTE FARTØJ

Skrevet 06-08-10 af Heidi Kofod Andersen
 

Themsen Transport A/S var med ved dette års traditionsrige sliskeræs som fandt sted under den lokale Hundested Havnefest.

Et antal festlige fartøjer bygget til lejligheden blev sendt i havet ad slisken og der blev dystet om henholdsvis hurtigste tid og flotteste fartøj.

Vi er rigtig stolte af at have vundet titlen som flotteste fartøj og takker de dygtige "bådebyggere" Thomas Carlsen og Jesper Andersen med flere for det flotte arbejde på Themsen bilen, som bestod af trækker med trailer hvor der virkelig var kælet for detaljerne. Trækkeren kunne naturligvis både køre, dytte, blinke... og i traileren var der paller, fuld musik, kolde drikkevarer og godter :-)

    

 

 


FLYTNING AF ADMINISTRATION

Skrevet 18-05-10 af Heidi Kofod Andersen
 

Så blev vores nye kontorbygning indflytningsklar og vi har flyttet vores administration til Hillerød og er kommet godt på plads i de nye lokaler.

Vi glæder os over at være tættere på vores kunder og kunne tilbyde et tættere samarbejde med personlig kontakt.

Vi skal samtidig beklage de besværligheder vores kunder måtte have oplevet i forbindelse med flytningen omkring telefoner og mails som periodisk har været ude af drift.  



NYBYGGERI

Skrevet 11-03-10 af Heidi Kofod Andersen
 

En ny kontorbygning er netop nu ved at tage form på vores Lagerhotel i Hillerød. Håndværkerne er i fuld sving og byggeriet forventes færdiggjort indenfor 1 måned.

Så snart lokalerne er indflytningsklare vil vi flyttes vores administration fra Hundested til Hillerød for at optimere vores processer og være tættere på vores kunder. 


Byggeriet som det ser ud nu;

 

                                                                 

   

                                         



NY TRAILER

Skrevet 10-01-10 af Heidi Kofod Andersen
 

Så er den nye trailer afhentet og vi ser frem til at teste den i den daglige drift. Traileren bærer det eftertragtede XL-certifikat, hvilket gav anledning til et indslag i Transport Tidende; 

18.01.10 kl. 12:47

Schmitz leverer nyt til Hundested
Themsen Transport i Hundested har netop fået leveret en ny to-akslet City-gardintrailer fra Schmitz Cargobull i Padborg.

image Citytraileren er udstyret med opretstående 2,5 t. Zepro lift. Den nye citytrailer er konstrueret med et boltet chassis, der har 10 års rustgaranti på de galvaniserede dele. Akselbestykningen består af to 10 ton SAF aksler med skivebremser og tvillingemontering. Bremsesystemet er et EBS anlæg med bl.a. RSS (ESP på trailer), og forsmækken er en aluforvæg med en højde på 2.400 mm høj og med skrå hjørner. Forvæggen er yderligere beskyttet af en indvendig stålplade.
I de bagerste alu-hjørnestolper er der integreret gardinstang til presenningsoprul. I hver side er der 3 par forskydelige knækbare sidestolper med bræddetasker til 5 rækker brædder.
I hver yderramme er der 13 surringsøjer, der hver kan belastes med 2.000 kg. Traileren kan læsse 28.200 kg fordelt over 34 paller.
Traileren har det eftertragtede XL-certifikat, der betyder den er certificeret efter DIN EN 12642 Code XL, og er solgt af Søren Outzen ved Schmitz Cargobull i Padborg.


AAA® RATING

Skrevet 09-11-09 af Heidi Kofod Andersen
 

Vi er stolte af, at have opnået den højeste kreditværdighed efter Soliditets kreditvurderingsskala AAA.

Et sundhedstegn i en ellers så kritisk periode.

Bare 3,8% af de regnskabspligtige selskaber i Danmark er kommet gennem nåleøjet i år og har fået de 3 Aér.

Ratingen er tildelt virksomheder med en meget solid økonomi og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.



NYHEDSBREV MASKINFLYTNING

Skrevet 10-10-09 af Heidi Kofod Andersen
 


Ring for brochure eller nærmere oplysninger...

PROJEKTOPGAVE AFSLUTTET
Skrevet 09-10-09 af Heidi Kofod Andersen
 

I dag er bilerne tilbage i Danmark efter sidste tur i projektopgaven med maskinflytninger fra Danmark til Slovakiet.

Forløbet er gået helt efter den aftalte plan og Themsen Transport har høstet megen ros såvel i Danmark som i Slovakiet som værende en yderst professionel samarbejdspartner.

Alle dele er leveret rettidigt og uden skader af nogen art.

Vi er meget tilfredse med forløbet samt vores medarbejderes indsats og høje servicegrad.

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at takke Themsen Service samt Preben Hansen Kranservice for positivt og fleksibelt samarbejde. 

Se referenceliste. Læs mere

 

KØB AF NY TRAILER

Skrevet 17-08-09 af Heidi Kofod Andersen
 

For at imødekomme vores kunders kørselsbehov udvider vi med en ny 2-aksels 33-pallers citytrailer med lift og 1-hævbar aksel.

Traileren forventes leveret og klar til opgaver ultimo december 2009.


KØB AF NY BIL

Skrevet 06-07-09 af Heidi Kofod Andersen
 

Vi har valgt at udskifte vores Mercedes Vito med en nyere og større Peugeot Boxer. Den nye bil rummer helt op til 4 paller / 1,5 t. og er således rigtig fleksibel til såvel mindre transportopgaver som små pakker og hastekørsler m.v.



THEMSEN VINDER STOR ORDRE

Skrevet 01-06-09 af Heidi Kofod Andersen
 

I forbindelse med en af vore kunders udflytning af produktion fra Danmark til Slovakiet har Themsen Transport vundet en stor ordre på flytning af 20 stk. 5-12 tons støbemaskiner samt diverse andet produktionsudstyr.                

Ordren omfatter nedtagning af udstyr, indpakning, flytning med kran, læsning, surring, transport fra Danmark til Slovakiet, losning samt opstilling af udstyr.

Arbejdet er planlagt til at skulle udføres over 10 uger med 2 maskiner / læs pr. uge.
En spændende opgave som vi glæder os til at tage fat på…


NYHEDSBREV SELVFLYT

Skrevet 01-01-08 af Heidi Kofod Andersen
 


Ring for brochure eller nærmere oplysninger...

GAZELLE
Skrevet 27-11-07 af Heidi Kofod Andersen
 


Themsen Transport A/S har igen i år udmærket sig som en sund og velfungerende virksomhed. I 2006 var vi på Børsens liste over virksomheder i Danmark med størst vækst.

I 2007 har vi fortsat det gode arbejde og er i år af Børsen udråbt blandt de danske virksomheder, som i 2007 kan kalde sig en Gazellevirksomhed.

                                
                   
                                                                           

NYHEDSBREV LAGERHOTEL
Skrevet 01-09-07 af Heidi Kofod Andersen
 


Ring for brochure eller nærmere oplysninger...


NYT LAGERHOTEL

Skrevet 22-08-07 af Heidi Kofod Andersen
 

           


Vi har nu færdiggjort opførelsen af nyt 1.500 m2 stort lagerhotel beliggende i Hillerød - centralt ved motorvej og med kort afstand til både > Vi tilbyder professionel opbevaring og håndtering af såvel palle- som løsgods. Samtidig introducerer og tilbyder vi leje af ca. 6,5 m3 store opbevaringskasser i træ for sikker opmagasinering af løsdele, indbo m.v.

Themsen Transport A/S er nu beliggende med bemandede lagerhoteller i såvel Hundested, Frederiksværk og Hillerød hvor vi alle steder tilbyder løbende op-bevaring samt lejeaftaler baseret på fast palleantal eller m2.

Vores bilpark er fleksibelt fordelt således, at vi håndterer alle kørsler samt pallegods fra 1 - 36 paller pr. træk. Endvidere tilbyder vi flyttelad til selvflyt. Se mere på www.selvflyt.nu.

Nøgleord for os er høj service, fleksibilitet og 100% performance.

NYT HJEMMESIDE-DESIGN
Skrevet 22-06-2006 af Webmaster

Endelig har Themsen Transport A/S's hjemmeside fået et tiltrængt pust. Der vil i løbet af en periode blive taget nye billeder, så de gamle kan udskiftes. Vi håber I synes om det nye design, som skal vise den seriøsitet og høje kvalitet som Themsen Transport A/S tilbyder indenfor transportområdet.